ASUS lancerer ExpertBook B9 i Danmark - verdens letteste 14” business-bærbar!

2020/04/22

ASUS har i dag lanceret ExpertBook B9 (B9450) i Danmark - verdens letteste 14” business-bærbar! ExpertBook B9 er skabt til professionelle på farten og med sin fantastiske batterilevetid på over 24 timer, et komplet sæt af I/O-porte, kraftfulde hardware og den eksklusive ASUS NumberPad sikrer den at arbejdseffektiviteten fastholdes – også uden for kontorets rammer. For at kunne tilbyde den ultimative portabilitet, er ExpertBook B9 skabt i et slankt minimalistisk og præcisionsfremstillet chassis, som blot vejer 995 gram. Dette er lykkedes uden at gå på kompromis med hårdførheden, da den på samme tid er robust nok til at opnå militærcertificeringen MIL-STD-810G og med sikkerhed på enterprise-niveau, sikrer den at brugernes fortrolige data også forbliver sikre. ASUS ExpertBook B9 er certificeret af Intels Project Athena og tilbyder enestående ydelse, hurtige forbindelser, uovertruffen pålidelighed og bundsolid sikkerhed.

Opsummering

  • Bygget til on-the-go professionelle: Verdens letteste 14” business-bærbar, der vejer kun 995 gram for ultra-bærbar ydelse og op til 24 timers batterilevetid
  • Ydeevne der sikrer effektivitet: Op til 10. Gen Intel® Core™ i7-processor, op til to ultrahurtige PCIe® 3.0 x4 SSD'er, Wi-Fi 6 (802.11ax) og 2 x Thunderbolt™ 3-porte
  • Holdbarhed og sikkerhed på professionelt niveau: Oplev militærcertificeret holdbarhed og en TPM 2.0-sikkerhedschip samt indbygget IR-kamera for brugersikkerhed
  • Problemfri integrering af mobil med MyASUS-software: Link mobile enheder med MyASUS, for fjerntilgang af filer, nem overførsel, skærmudvidelse ogspejlning

Bygget til on-the-go professionelle

Med sin unikke Star Black-finish har den nye ASUS ExpertBook B9 en diskret men slank æstetik. Chassis’et er fremstillet af en magnesium-lithiumlegering, og B9 er hårdere og alligevel mere let end tidligere magnesiumlegeringsmodeller med en 14,9 mm tynd profil og en vægt på kun 995 gram. Skærmen er på 14-tommer med et rammeløst NanoEdge-display, der giver en mere fordybende oplevelse samt et kompakt 13-tommers fodaftryk.

Andre tankevækkende design-touches inkluderer ErgoLift-hængslet til mere behagelige skrivesessioner, en quad-mikrofon-array, der understøtter far-field og noise cancellation til videokonferencer, IR-kameraovertræk samt en diskret lys-bar foran computeren, der aktiveres, ved brug af den indbyggede understøttelse af Microsoft Cortana og Amazon Alexa. B9's lydsystem er optimeret af Harman Kardon med nedadskydende højttalere, der drager fordel af signalbehandling for at foretage adaptive justeringer over tid, hvilket forbedrer klarheden og filtrerer støj. Til datakrævende arbejdsbelastning inkluderer B9, den eksklusive ASUS NumberPad 2.0, som er et LED-belyst numerisk tastatur indbygget i touchpad’en.

Når man er på farten, kan man føle sig tryg med at være væk fra en stikkontakt og roligt forvente at kunne få mere end en hel dags arbejde, uden at være tilsluttet strøm. ExpertBook B9 er udstyret med et fire-celles 66Wh batteri, som er klassificeret til op til 24 timer med produktivt arbejde. Når man så igen får brug for stikkontakten, understøtter B9 hurtigopladning, som leverer 60% af den maksimale kapacitet på kun 39 minutter.

Ydeevne der sikrer effektivitet

ASUS ExpertBook B9 får sin ydelse fra en op til 10. Gen Core i7-processor, op til 16 GB RAM, op til 2 x 512GB M.2 SSD'er med PCIe 3.0 x4 og den nyeste generation af Wi-Fi 6-netværk(802.11ax). B9 er også certificeret af Intels Project Athena, et innovationsprogram, der opstiller standarder for ensartet responsivitet når enheden ikke er tilsluttet strøm, en krævende baseline for batterilevetid, tilgængelighed af omfattende tilslutningsmuligheder og krav til slanke formfaktorer.

Når man skal arbejde ved et skrivebord, gør B9 det let at øge produktiviteten via forbindelse til eksterne skærme gennem dens HDMI-port i fuld størrelse, som befinder sig på computerens venstre side. Her har den også 2 x Thunderbolt 3-porte, som både understøtter skærmforbindelse og hurtigopladning. Der er endda et Ethernet-interface, tilgængelig via en fysisk mikro-HDMI-port, som er tiltænkt arbejdspladser, der kræver en kabelt forbindelse til IT-styring eller simpelthen i situationer, hvor trådløse netværksforbindelser er svagere. På højre side har den 1 x USB 3.1 Gen 2-port og 1 x 3,5 mm port til lyd.

Professionel kvalitet holdbarhed og sikkerhed

ASUS ExpertBook B9 er udstyret med robust holdbarhed i militær kvalitet og overlever adskillige MIL-STD-810G laboratorieprocedurer, herunder drop-test, chock-test, vibrations-test, høje temperaturer, lave temperaturer, dage med 95% fugtighed og timevis af sand og støv eksponering. Sammen med en Trusted Platform Module 2.0 (TPM) sikkerhedschip, et webcam-skjold og et indbygget IR-kamera til sikre biometriske logins, tilbyder B9 pålidelig sikkerhed til at hjælpe brugerne med at beskytte forretningsdata og opretholde deres personlige privatliv.

Problemfri integrering af mobil med MyASUS-software

ExpertBook B9 inkluderer den nyeste version af MyASUS. Denne ASUS eksklusive software tillader nu let integration af mobile enheder ved hjælp af MyASUS-app’en. De nye funktioner inkluderer hurtig og nem trådløs fil- og URL-overførsel for brugere, der har behov for at dele filer eller weblinks mellem deres pc og mobile enheder; Ekstern filadgang til adgang til data på mobile enheder fra en bærbar, samt muligheden for multitasking ved hjælp af skærmspejling og skærmudvidelse. I MyASUS eksisterer der også muligheden for nem driveropdatering, Fan Control og Battery Health Charge, hvor brugeren kan vælge at blot oplade til 60% eller 80% af batterikapaciteten, for at sikre maksimal levetid ud af batteriet.

Pris og tilgængelighed

ASUS ExpertBook B9 er tilgængelig nu.

Modelnavn Specifikationer Vejledende pris ex. moms
Expertbook B9450FA Core i5-10210, 8GB RAM, 512GB SSD 9 499 DKK
Expertbook B9450FA Core i7-10510, 16GB RAM, 1TB SSD 10 799 DKK