ASUS annoncerer R7 265 DirectCU II Graphics Card

2014/02/13

Den eksklusive afkølingsteknologi DirectCU II giver 20 % køligere og 3 x mere lydløs drift, og Super Alloy Power-komponenterne giver en levetid, der er op til 2,5 x længere


ASUS annoncerede i dag R7 265 DirectCU II, et nyt grafikkort, der er drevet af den nyeste AMD Radeon™ R7 265-grafikbearbejdningsenhed (GPU).

R7 265 DirectCU II indeholder mange innovative og eksklusive ASUS-teknologier, herunder DirectCU II for 20 % køligere og tre gange (3 x) mere lydløs gaming-performance, Super Alloy Power-komponenter, som giver en stærkt forbedret levetid samt GPU Tweak, et nemt anvendeligt softwareværktøj, der giver brugerne mulighed for at vride mere performance ud af GPU’en.

R7 265 DirectCU II har en basis-clock-hastighed på 900 MHz, der kan nå helt op på 925 MHz, når den boostes. Det nye kort understøtter også opløsninger på op til 2560 x 1600 pixels, så gamere kan opleve både fantastisk performance og overlegne billeder.

Eksklusiv DirectCU II-teknologi for en super-afkølet og ultra-stabil performance

R7 265 DirectCU II har en unik fordel i udformningen af DirectCU II, som sætter de højkonduktive kølerør af kobber i direkte kontakt med et korts GPU, så varmen spredes hurtigt og med ekstrem effektivitet.

Denne innovative udformning gør R7 265 DirectCU II i stand til at køre Radeon R7 265 GPU op til 20 % køligere og tre gange (3 x) mere lydløst end normalt, så gamere kan opleve et ultra-stabilt spil med meget lavt støjniveau, selv i fuld HD-opløsning.

Super Alloy Power-komponenter med enestående holdbarhed

R7 265 DirectCU II er konstrueret ved hjælp af Super Alloy Power-komponenter, som er eksklusive for ASUS. Solid-state-kondensatorer, drosselspoler med faste kerner samt hærdede MOSFET’er er alle designede til at imødegå meget større belastning ved hjælp af materialer med særlig formel. Super Alloy Power-teknologien reducerer også strømstøj, så som summen, og forlænger grafikkortets levetid.

Super Alloy Power-komponenter om bord har R7 265 DirectCU II en levetid, der er op til to og en halv gange (2,5 x) længere end normalt. Dets varmeafvisende egenskaber gør også, at kortet kan overclockes på en sikker måde, så det kører 15 % hurtigere.

Avancerede ASUS-teknologer til styring af overclocking og fængslende live-streaming

Det nyekort ASUS R7 265 DirectCU II card har endnu en unik fordel — GPU Tweak. Dette eksklusive ASUS-værktøj hjælper brugerne med at vride performance ud af Radeon R7 265 GPU, lige til sidste dråbe. Det inkluderer evnen til at finindstilleclockhastighederne for GPU og strømstyrke samt hastigheder og afkølingsventilatorer og tærskler for strømforbrug i realtid. GPU Tweak gør det bade nemt og hurtigt at overclocke og kan anvendes med den største sikkerhed.

Desuden gør værktøjet til GPU Tweak Streaming, at brugerne kan dele action fra deres egen skærm over nettet i realtid — så andre kan se med live, mens spillene spilles. Det er endda muligt at tilføje en titel til streamingvinduet sammen med rulletekst, billeder og webcambilleder.